
Hos Randers Arkitekten anvendes en MakerBot Method til at printe skalamodeller af deres projekter. Hvor modellerne tidligere blev præsenteret på papir, fremstilles de nu også i 3D til glæde for tegnestuens bygherrer.
Randers Arkitekten, som holder til i Chr. Rasmussens gamle møbelhus, har siden 2009 arbejdet med projekter i alle skalaer – fra tilbygninger til byplanlægning. Tegnestuen består både af en arkitekt- og en konstruktørafdeling. Virksomheden er vokset støt gennem årene, og i dag tæller teamet 20 passionerede og særdeles dygtige medarbejdere. Endnu en udvidelse er på vej: På førstesalen arbejdes der netop nu intensivt på at klargøre over 300 m², som fremover bl.a. skal bruges til at præsentere tegnestuens projekter.

Organiske former i 3D
Brian Andersen står i spidsen for Randers Arkitekten. Hans interesse for 3D-print går flere år tilbage. Han var med til at stifte en 3D-printforening i Randers for blandt andet fagskoler og erhvervsliv. Her tilegnede han sig viden om teknologien, og interessen voksede yderligere.
Da en udfordring opstod på tegnestuen, investerede Brian i en MakerBot Method. Han vidste, at additiv fremstilling kunne give mulighed for at printe modeller med flotte, organiske former – og i 3D.
Hvor vi tidligere byggede i hånden og med laserskærer, 3D-printer vi nu udvalgte projekter. Vores kunder kan se og opleve deres projekt, før det er opført. Det er ekstremt nemt for bygherren at visualisere, når de står med en tredimensionel miniaturemodel af deres projekt.
Brian Andersen
Samarbejdet med Protech begyndte for flere år siden, da Brian og hans team arbejdede på Nautilus-projektet – en vision om at udvide en attraktion.
Vi havde brug for 3D-visualisering, og via vores netværk kom vi i kontakt med Protech, som printede testemner for os.
Brian Andersen

Nye muligheder med 3D-print
Randers Arkitekten har nu haft deres MakerBot Method i et par måneder og printer med stor succes skalamodeller af deres projekter. Når et projekt er færdigdesignet, påbegyndes tegne- og visualiseringsprocessen. Kort tid efter står teamet med en færdig 3D-printet model – en ny mulighed, som fremover bliver en integreret del af tegnestuens salgs- og præsentationsstrategi.
Vi har nu kørt med printeren i knap to måneder, og den fungerer upåklageligt. Vi har kun haft ét enkelt printjob, der mislykkedes, men det blev hurtigt løst med en kalibrering. Printerens byggevolumen kan være en begrænsning, men så deler vi blot jobbet op.
Brian Andersen
Fire medarbejdere kan i øjeblikket betjene printeren, og hos Randers Arkitekten er de overraskede over, hvor nem og brugervenlig MakerBot Method er. Skulle flere medarbejdere få lyst til at 3D-printe, står maskinen til fri afbenyttelse for hele teamet.

En god investering
Anskaffelsen af 3D-printeren betragtes som en god investering. Den imødekommer tegnestuens behov for at gøre projekterne mere visuelle. Maskinen er blevet en ”fast medarbejder” og er netop nu i gang med at vække gamle projekter til live igen.
Gennem flere år har Randers Arkitekten haft løbende dialog med Protech. Der er blevet testprintet og diskuteret forskellige muligheder, indtil valget faldt på den rette printer.
Vi har altid haft en god og professionel dialog med Protech. Vi har fået den rådgivning og sparring, vi havde brug for. Så da tiden var moden, var det naturligt at placere vores investering hos Protech.
Brian Andersen
Er du klar til at tage det næste skridt?
Selvom MakerBot-serien nu er udgået, findes der moderne alternativer som UltiMaker S-serien, der tilbyder endnu større præcision og fleksibilitet. Kontakt os i dag og få rådgivning om, hvilken 3D-printer der passer bedst til netop din virksomhed.
MakerBot har blivit UltiMaker
MakerBot 3D-skrivare har utgått och ersatts med en ny serie 3D-skrivare, UltiMaker S-serien.
