Når 3D-print forbedrer industriel design

01-04-2013

Hos virksomheden Studio Jesper K. Thomsen ApS, der beskæftiger sig med industriel design, er der vendt op og ned på designprocessen. En 3D-printer har både betydet større frihed og træfsikkerhed i virksomhedens produktudvikling, samtidig har produkterne højere værdi.

Banner-Studio Jesper K-Protech.jpg

”Tidligere var arbejdsgangen langt mere omstændelig, det var mere kompliceret at ændre tingene. Med den nye teknologi kan jeg tillade mig at lave 10 modeller og komme meget tættere på det endelige produkt hvad angår både form og funktion – og det tilmed tidligere i processen. Det at lave prototyper er blevet en dynamisk proces,” udtaler Jesper K. Thomsen, industriel designer og indehaver af virksomheden Studio Jesper K. Thomsen ApS, der lever af at udvikle enkelt og funktionelt industriel design.  Designarbejdet i virksomheden er på mange måder blevet vendt på hovedet, designerne tvinges til at gå mere i dybden, inden der trykkes på print og derved komme meget tættere på det produktionsklare produkt. En anden fordel, som virksomheden også nævner ved at arbejde med 3D-print, er, at man får prøvet mere af i fysisk form og derved også kan putte mere værdi ind i det endelige produkt. Selve skitsefasen forlænges, til gengæld sidder kunderne med et langt mere bæredygtigt produkt.

Pille-dispenseren der var dømt færdig

Et af de produkter, Jesper K. Thomsen er lykkedes særligt godt med, er en helt ny pille-dispenser, der står for at skulle i produktion. Sundhedssektoren har længe kæmpet med udfordringer med de eksisterende pille-dispensere, da lågene bliver væk eller bliver forbyttet. Det skaber stor usikkerhed omkring medicineringen. Jesper K. Thomsen udtaler: ”Vi har designet en dispenser med et jalousi-låg, der hele tiden sidder på dispenseren.  Da vi havde lavet de første tegninger, var beskeden, at man ikke troede på funktionaliteten, men da vi så begyndte at printe prototyper, begyndte tingene at tage form, og det var åbenlyst, at produktet havde den ønskede funktionalitet. Efter de første ca. 30 print sad jeg pludselig med det perfekte og mest gennemarbejdede produkt med en præcision, der var helt i top. Jeg kan samle alle emner med 0 tolerance, hvilket er helt fantastisk. Det produkt havde formentlig aldrig set dagens lys uden 3D-printer-teknologien.” Casen med pille-dispenseren var ikke kun en designmæssig udfordring, det var også med til at presse 3D-printeren til sit yderste, da man fandt ud af, at man kunne lave et fleksibelt og bøjeligt låg.

Stratasys – naturligvis

For Jesper og hans designere var der ingen tvivl, da valget faldt på en Stratasys. ”Teknologien bag Stratasys er gennemtestet, de har mange års erfaring, hvilket gør mig helt tryg ved dem som leverandør. Dernæst er deres produkter utroligt robuste, de er lavet til industriel produktion, derfor kan de holde til lidt af hvert,” siger Jesper K. Thomsen. Jesper peger også på metoden som en af fordelene. Det support-materiale, maskinen anvender, kan efterfølgende fjernes let i et kar uden brug af sandpapir og skalpel. Den nye printer dækker 95 % af virksomhedens behov og vil ifølge Jesper være tjent ind relativt hurtigt.

Pressekontakt:

Thomas Tønnesen
thomas.tonnesen@protech.dk
Tlf: 76 83 81 07