Landmeco bruger Stratasys 3D-printer dag og nat

Landmeco har i nogle år anvendt en MakerBot Replicator Z18 til at printe prototyper. Siden har virksomheden fået endnu mere fokus på udvikling og har derfor investeret i yderligere en 3D-printer; en Stratasys F170.

Landmeco2020.jpg

Landmeco blev grundlagt i Ølgod tilbage i 1932 af Christian Andersen. Det, som startede som et lille hønseri med 200 daggamle kyllinger er i dag vokset til at være Skandinaviens største producent af fjerkræudstyr. I mere end 40 år har de udviklet og produceret udstyr. Bl.a. patenterede skålefodringssystemer, som eksporteres til store dele af verden. Efter et generationsskifte i 2007 overtog Karsten Andersen direktørposten. Siden er Landmeco blevet en del af SKIOLD A/S, en ledende dansk virksomhed inden for landbrugssektoren.

Uanede muligheder med additiv fremstilling

Karsten Andersen, LandmecoI forbindelse med udvikling af nyt udstyr, indså Karsten hurtigt at additiv fremstilling var vejen frem. Til at starte med fik Landmeco printet sine prototyper hos et servicebureau. Men processen var tidskrævende, så da virksomheden i 2014 fik en meget konkret forespørgsel fra et polsk firma, vidste Karsten, at tiden var kommet til selv at investere i en 3D-printer.

–    Uden en 3D-printer in house kunne vi slet ikke have løst denne opgave for vores kunde. Vi besluttede os ret hurtigt for at investere i en MakerBot Replicator Z18, fortæller Karsten.

Det krævede mange timers udvikling, adskillige tilpasninger og en stor del printtimer. Men til sidste stod Landmeco med den perfekte prototype, som dannede grundlag for det endelige slutprodukt. Allerede efter denne ene ordre, var deres MakerBot tjent hjem.

–    Jeg havde igennem noget tid fulgt med i udviklingen indenfor additiv fremstilling og modtaget adskillige nyhedsmails fra Protech. Her blev jeg bekendt med deres service og tekniske support. Dét fik mig til at købe vores 3D-printer der, i stedet for online, siger Karsten.

Printer nat og dag

Med tiden udgjorde produktudvikling en større og større andel af Landmeco’s omsætning. Derfor besluttede man sig i efteråret 2019 for at investerer i endnu en 3D-printer. Stratasys F170 var det åbenlyse valg, da bl.a. printhastighed, styrke og bevægelighed i emnerne var i fokus.

–    Vi printer alt hvad der giver mening, fortæller Karsten. Alt lige fra tråd-, plade-, dreje- og clipsemner. Kun fantasien sætter begrænsninger. Vi printer i ASA, da det giver stærke og stabile emner.

For Karsten starter det typisk med en idé, som tegnes i SolidWorks. Herefter printes og modificeredes emnet. Selvom processen fra idé til færdigt emne kan være lang, spares der stadig tid og omkostninger, konkluderer han. Landmeco har kun har haft deres Stratasys F170 i et par måneder, men de er allerede godt i gang med at udvikle og printe nye prototyper.

–    Og så er det tilmed nemt at betjene printeren, fortæller Karsten. Efter en grundig introduktion kom vi hurtigt i gang, så nu printer vi både nat og dag.

Landmeco2020-2.jpg

Holder omkostninger nede med 3D-printere

Landmeco har ikke lavet nogle deciderede beregninger på, hvor meget de sparer i deres udviklingsfase ved at 3D-printe. Men Karsten estimerer, at der er tale om flere ugers reduceret arbejdstid. Bl.a. fordi der kan printes døgnet ud, fejl i idéudviklingsfasen hurtigt kan tilrettes og at selve rensningen af emnet efterfølgende er ret simpel.

–    Ved at 3D-printe vores prototyper, har vi muligheden for at tilpasse vores emne flere gange undervejs, inden vi fortsætter til den næste fase. På den måde sparer vi både tid og holder omkostningerne nede, fortæller Karsten.

Og bl.a. derfor vil Landmeco’s Investering i F170 have tjent sig selv hjem indenfor ca. et år. Til de virksomheder, som går med overvejelser om at investere i en 3D-printer, opfordrer Karsten på det kraftigste til, at man at kaster sig ud i det. Mulighederne er mange og begrænsningerne få.

–    Både da vi skulle investere i vores MakerBot Replicator Z18 og Stratasys F170 valgte vi Protech som leverandør. Både før, under og efter vores investeringer har Protech fremstået som en professionel virksomhed, som har stor viden og samtidig yder en fantastisk service, afslutter Karsten.


Stratasys Logo Protech Kundcase.jpgVil du vide mere?

Kontakt Protech for mere information om hvordan AM kan anvendes i din virksomhed. Vi hjælper dig med at finde de rette løsninger, som kan effektivisere både udviklingsprocesser og reducere produktionsomkostninger.

Thomas Tønnesen
tt@protech.dk
Telefon: 7683 8107